Lejligheder i Aarhus

Willemoesgade 54, Aarhus

Ejendommen ligger i et roligt kvarter på Trøjborg et af Aarhus mest attraktive områder tæt på både skov, strand og Aarhus universitet. Den består af 2- og 3-værelses lejligheder.

Beliggenheden på Trøjborg er én af Aarhus bedste. Afstanden til universitetet, skov og strand kan man gå til på 10-30 minutter, og på den anden side af gaden er der gode indkøbsmuligheder.

Ejendommen stammer fra en tid, hvor der blev bygget med højt til loftet, og hvor stuk var en del af udsmykningen. Dette er bevaret efter en gennemgående renovering i 2007 og det samme er plankegulvene.


Alle lejligheder har et moderne køkken og badeværelse og flere af lejlighederne er delevenlige. Fra boligen er der adgang til en fælles stenbelagtgård med have, hvor man kan drikke sin kaffe og slappe af, når vejret tillader det.

Tordenskjoldsgade 17-19/
Niels Juels Gade 58, Aarhus

Ejendommen ligger i det hyggelige kvarter på Trøjborg et af Aarhus mest attraktive områder. Du behøver kun bevæge dig ned ad trappen, så finder du caféen i stueetagen og biografen i naboejendommen.

Beliggenheden i hjertet af Trøjborg er én af Aarhus bedste, hvor der er kort afstand til universitetet, Riis skov, strand og indkøbsmuligheder.

Lysindfaldet i lejlighederne er stort og flere af lejligheder har stuk i loftet samt plankegulve i stuer og værelser. 
Fra lejlighederne er der adgang til vaskekælder og overdækket cykelparkering. 


Skriv dig på ventelisten til en lejlighed på Trøjborg